Gode råd til en effektiv, daglig tandpleje
Bakteriebelægninger på tænderne kan føre til caries, tandkødsbetændelse og mere alvorlige tandsygdomme som paradentose. Derfor er der også god grund til at være grundig med tandplejen. Læs med her, og få en håndfuld gode råd til en effektiv, daglig tandpleje.
Brug den rette børsteteknik
De fleste er nok klar over, at to daglige tandbørstninger er en uundværlig del af en god tandpleje. Men vidste du, at børsteteknikken ikke er ligegyldig? Mange børster med et hårdt tryk på tværs af tænderne, men faktisk er det ikke en hensigtsmæssig børsteteknik, da det slider unødigt på tandemaljen.
Børst derfor med små, bløde cirkelbevægelser på hver tand. Det er mere skånsomt for emaljen og sikrer samtidig en mere grundig tandbørstning. Det er i øvrigt en god idé at holde tandbørsten lidt på skrå, da det skaber en bedre kontakt mellem børstehår og tandkød.
Husk tandtråd
Skønt tandbørsten er effektiv til at bekæmpe bakteriebelægninger på de store, åbne overflader, kan den ikke komme ind mellem tænderne. Derfor bør du supplere tandbørstningen med tandtråd, tandstikkere, interdentalrensere eller lignende redskaber for at rengøre i tændernes mellemrum og andre steder i munden, hvor tandbørsten ikke kan nå.
Da der er større risiko for at udvikle caries og andre tandsygdomme, hvis bakterierne får lov at sidde længere på tænderne, kan du med fordel gøre det til en vane at bruge tandtråd eller lignende efter hvert måltid.
Glem ikke tandrensningerne
Selvom du er grundig med den daglige tandpleje, bør du stadig gå til tandlægen med jævne mellemrum. Når du besøger vores tandklinik, vil vi undersøge din mund omhyggeligt for at sikre os, at tænder og tandkød er sundt. I samme ombæring vil vi rense og polere din tænder for at komme eventuelle bakteriebelægninger og tandsten til livs.
Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål til den daglige tandpleje eller ønsker at bestille tid.