Syreskader på tænder – hvordan opstår de?
Syreskader på tænder er en tilstand, hvor tandemaljen gradvist nedbrydes som følge af gentagen påvirkning fra syre. Mange forbinder problemet med sodavand, men også juice, saftevand, frugt og andre sure fødevarer kan have en skadelig effekt på tænderne. Derudover kan syreskader også opstå, hvis du oplever opkast eller lider af refluks (også kaldet sure opstød), hvor mavesyre kommer op i munden og syren dermed angriber tænderne indefra.
Når syreniveauet i munden bliver for lavt, opløses tandens beskyttende lag – emaljen. Denne nedbrydning kan ske over tid og giver ikke nødvendigvis symptomer i starten. Det gør det vanskeligt selv at opdage syreskader, og derfor er det vigtigt med regelmæssige tandeftersyn, især hvis du ofte indtager sure produkter eller oplever sure opstød.
Når emaljen nedbrydes, bliver tænderne mere sårbare. Overfladen bliver glattere og mere modtagelig for slid, misfarvninger og følsomhed. I mange tilfælde kan tænderne også virke kortere, fordi noget af tandens materiale er gået tabt.
Hvis syreskaderne ikke opdages og behandles i tide, kan de udvikle sig til mere alvorlige tandskader. Tænder uden emalje er dårligere beskyttet og har øget risiko for caries (huller i tænderne), især hvis mundhygiejnen i forvejen er udfordret. Mange oplever også, at tænderne føles ømme ved indtagelse af kolde eller varme drikke.
Det er typisk fortænderne i overkæben, der først viser tegn på syreskade. Det skyldes, at de er mest udsatte for kontakt med syreholdige væsker og mavesyre.
Jo tidligere syreskader opdages, desto enklere er behandlingen. I de tidlige stadier kan det være tilstrækkeligt med mindre restaureringer og rådgivning om kost og mundpleje. Ved mere omfattende skader, hvor mange tænder er involveret, og hvor tænderne er blevet kortere, kan det være nødvendigt at genopbygge tænderne med plast eller keramiske materialer. Målet er at genskabe tændernes funktion og udseende.
For at undgå fremtidige skader anbefaler vi:
Oplever du tegn på syreskader, eller vil du gerne vide mere om forebyggelse og behandling? Så er du meget velkommen til at kontakte vores klinik i Silkeborg. Du kan ringe på 87 24 20 40 eller sende en mail til os på info@silketand.dk. Vi tilbyder grundige undersøgelser og personlig rådgivning, så vi kan passe godt på dine tænder.