TRIOS - 3 Shape - Tandlæge i Silkeborg

TRIOS – 3 Shape

Digital aftrykstagning med TRIOS – 3 Shape

Hvis der skal laves en krone eller en bro i porcelæn, skal tandteknikeren have en model af tænderne. De fleste steder foregår det ved, at en holder fyldt med aftryksmateriale skal sidde i munden i op mod 5 minutter. Det er både ubehageligt og langsommeligt.

Vi har erstattet det gammeldags aftryk af tænderne med en moderne 3D scanning. Det betyder, at du slipper for ubehaget og samtidig får en mere præcis gengivelse af tænderne. Scanningen tager få minutter, og resultatet kan med det samme ses og kontrolleres af tandlægen. Få øjeblikke efter ligger scannet på teknikerens computer, og han kan med det samme gå i gang med at lave den nye porcelænstand.

Sådan fungerer scanneren

TRIOS-scanneren er en lille håndholdt enhed, som føres rundt i munden. Den optager tusindvis af billeder i sekundet og sætter dem sammen til en detaljeret 3D-model af dine tænder og bid i realtid. Du kan selv følge med på skærmen, mens scanningen foregår, og se præcis, hvordan dine tænder ser ud i 3D.

Skånsom for alle patienter

Metoden er særligt skånsom for patienter med kvalmerefleks, da der ikke skal noget aftryksmateriale ned i halsen. Den er også ideel til børn og til patienter, der tidligere har haft ubehagelige oplevelser med traditionel aftrykstagning.

Det digitale aftryk sparer altså både tid og ubehag, samtidig med at det giver et bedre og mere præcist resultat – og dermed også en bedre pasform på den færdige krone eller bro.

Ortopan panorama røntgen (OTP)

Vi har på klinikken et røntgensystem, som på én gang kan tage meget avancerede billeder af hele dit tandsæt.

Vi tilbyder nemlig, udover almindelige digitale røntgenbilleder, panoramarøntgen, hvor man kan få et overblik over alle tænder, rødder, nerveforløb og kæberelationer.

Man kan se detaljer, som man ikke kan se på de små røntgenbilleder, og dermed få et samlet overblik over dit tandsæt og kæbe. Der skal ingen film i munden under optagelsen, og behandlingen er helt smertefri. Optagelsen tager blot få sekunder, og billedet er klar til gennemsyn med det samme.

Hvad kan panoramarøntgen afsløre?

Panoramarøntgen giver tandlægen mulighed for at opdage forhold, som ellers kunne være svære at få øje på – for eksempel skjulte visdomstænder, cyster, betændelsestilstande ved rodspidser eller tab af knoglevæv omkring tænderne. Det gør det til et værdifuldt redskab både i den forebyggende undersøgelse og i planlægningen af mere komplekse behandlinger.

Panoramabillederne anvendes ikke som erstatning for de kendte mellemrumsbilleder eller enkelttandsoptagelser, men som et supplement, der hjælper tandlægen eller tandplejeren med et bedre overblik.

Vi anbefaler, at du bliver fotograferet minimum hver 5. år, så vi løbende kan følge udviklingen i dit tandsæt og opdage eventuelle forandringer i god tid.

Medlem af dinTANDLÆGE

Hvad betyder det for dig, at klinikken er medlem af dinTANDLÆGE:

Åbningstider

  • Mandag
    08:00 - 17:00
  • Tirsdag
    08:00 - 17:00
  • Onsdag
    08:00 - 17:00
  • Torsdag
    08:00 - 17:00
  • Fredag
    08:00 - 14:00

Telefontider
Mandag - torsdag: 08.15 - 15.00
Fredag: 08.15 - 13.00

Find os