
Tandlæge og tandplejer – hvem laver hvad?
En tandplejer er specialiseret i almindelig tandpleje og forebyggelse af sygdomme. Du vil ofte møde tandplejeren i forbindelse med regelmæssige eftersyn, tandrensninger og vejledning om mundhygiejne
Når du kommer til tandlægen, bliver du måske mødt af både en tandlæge og en tandplejer – men hvad er egentlig forskellen på de to? Hos Silketand i Silkeborg møder du et tæt samarbejde mellem tandlæger og tandplejere, som hver især bidrager med deres faglige ekspertise for at sikre dig den bedste behandling.
Tandplejerens rolle
En tandplejer er specialiseret i almindelig tandpleje og forebyggelse af sygdomme. Du vil ofte møde tandplejeren i forbindelse med regelmæssige eftersyn, tandrensninger og vejledning om mundhygiejne.
Tandplejeren undersøger dine tænder og tandkød, måler tandkødslommer og holder øje med begyndende tandproblemer som huller eller betændelse i tandkødet (parodontitis). Derudover laver tandplejeren også parodontosebehandlinger og diagnosticerer caries.
Hvis tandplejeren opdager noget, der kræver behandling, som ligger ud over deres kompetence, henviser de dig videre til tandlægen.
Tandlægens rolle
Tandlægen har et bredere uddannelsesgrundlag og står med det overordnede behandlingsansvar. Det er tandlægen, der diagnosticerer og behandler mere komplekse tilstande – som f.eks. caries (huller i tænderne), rodbehandlinger, kirurgiske indgreb eller tandudtrækninger.
Tandlægen sørger også for at lægge behandlingsplaner og træffe beslutninger, hvis der er behov for større indgreb, proteser, kroner, broer, eller implantater i forbindelse med mindre eller større rekonstruktioner. Tandlægen tager over for tandplejeren, når der er brug for yderligere behandling eller specialviden.
Et tæt samarbejde
Tandlæger og tandplejere arbejder tæt sammen for at give dig den bedst mulige tandpleje. Tandplejeren har fokus på at forebygge problemer – og tandlægen er klar, hvis der skal sættes ind med behandling.
Sammen sikrer vores dygtige team, at du får en grundig og tryg behandling – uanset om du blot skal have et eftersyn eller har brug for en større behandling.
Har du spørgsmål til, hvem du skal bestille tid hos, eller hvad vi kan hjælpe dig med? Så er du altid velkommen til at kontakte os.
Du kan ringe til os på telefon 87 24 20 40 eller skriv til os på info@silketand.dk, så sidder vi klar til at besvare dine spørgsmål.