
Silketand tilbyder CBCT 3D røntgenscanning
CBCT er en moderne billeddiagnostisk metode, der giver et detaljeret 3D-billede af mund og kæber. I modsætning til traditionelle 2D-røntgenbilleder, som kan have begrænsninger i visse situationer
Hos Silketand i Silkeborg er vi glade for at kunne tilbyde vores patienter en endnu mere præcis og målrettet tandbehandling med vores nye CBCT-scanner (Cone Beam Computed Tomography). Med en CBCT 3D-røntgenscanner giver den avancerede teknologi os mulighed for at tage tredimensionelle røntgenbilleder af tandsæt, kæber, luftveje, væv og omkringliggende strukturer – noget der i mange tilfælde kan være afgørende for både diagnose og behandlingsplanlægning.
Hvad er CBCT, og hvornår bruger vi det?
CBCT er en moderne billeddiagnostisk metode, der giver et detaljeret 3D-billede af mund og kæber. I modsætning til traditionelle 2D-røntgenbilleder, som kan have begrænsninger i visse situationer, giver CBCT et langt bedre overblik over komplekse anatomiske forhold.
Vi kan blandt andet anvende CBCT 3D-røntgenscanning ved:
- Planlægning af implantatbehandling – især ved behov for knogleopbygning eller vurdering af nerveforløb
- Vurdering og behandling af visdomstænder, især når de er delvist eller helt dækket af knogle
- Udredning af tandresorptioner og andre knogleforandringer
- Mistanke om skjulte sygdomsprocesser i kæben
- Ved rodspidsamputationer når tandroden er inficeret for bedre at kunne lokalisere placeringen af infektionen
- Forberedelse til ortodontisk eller større protetisk behandling
- Når almindelig røntgen ikke giver tilstrækkelig information, uanset behandling
Fordele for dig som patient
Med CBCT 3D-røntgenscanning kan vi planlægge behandlingen med større præcision og sikkerhed, hvilket betyder mere skånsomme og forudsigelige indgreb. Vi kan i højere grad tilpasse behandlingen til dine individuelle forhold, og i mange tilfælde yde mere præcise indgreb.
Det betyder bedre resultater – og mere tryghed for dig.
Skånsom og effektiv undersøgelse
Selve scanningen tager kun få sekunder og foregår stående eller siddende. Stråledosissen er højere end et almindeligt røntgenbillede, men den er lav sammenlignet med en traditionel CT-scanning og foretages naturligvis kun, når vi vurderer, det er nødvendigt og relevant for behandlingen.
En investering i dine tænder og din tryghed
Med CBCT 3D-røntgenscanning er vi i stand til at se det, der ellers er skjult – og det giver os et bedre grundlag for at hjælpe dig med netop dine tandproblemer. Vi foretager altid en grundig vurdering, inden en scanning iværksættes, og vi følger de faglige retningslinjer for brugen af avanceret billeddiagnostik.
Har du spørgsmål til, om en CBCT 3D-scanning kan være relevant for dig? Så kontakt os – vi står klar til at rådgive dig.