Røntgenbilleder af tænder | Silketand.dk

Røntgenbilleder af tænder hos Silketand

Der kan også være brug for en røntgenundersøgelse for at finde ud af, om en sygdom har udviklet sig til det værre, eller for at se, om en behandling har hjulpet. Vi anvender moderne digital røntgenteknologi, der reducerer stråledosissen og giver præcise billeder med det samme

Hos Silketand i Silkeborg er røntgenbilleder af dine tænder en vigtig del af vores diagnostiske værktøjer. Røntgenbilleder gør det muligt at opdage problemer dybt nede i tanden eller rødderne, som vi ikke kan se med det blotte øje, og de hjælper os med at sikre den bedst mulige behandling.

Hvordan tages et røntgenbillede?

Når vi tager et røntgenbillede, anvender vi en lav dosis røntgenstråler til at skabe detaljerede billeder af dine tænder, kæbeknogle og det omgivende væv.
Der findes forskellige typer røntgenundersøgelser, afhængigt af hvad vi skal undersøge:

  • Intraorale billeder: tages inde i munden med en lille film og bruges til at se detaljer i tænder og tandrødder.
  • Ekstraorale billeder: tages uden for munden og anvendes typisk til at vurdere kæben, visdomstænder eller tandstillingsproblemer.

Der kan også være brug for en røntgenundersøgelse for at finde ud af, om en sygdom har udviklet sig til det værre, eller for at se, om en behandling har hjulpet.
Selve processen tager kun få minutter og er smertefri. Vi anvender moderne digital røntgenteknologi, der reducerer stråledosissen og giver præcise billeder med det samme.

Hvad kan vi se på et røntgenbillede?

Røntgenbilleder giver et detaljeret billede af dine tænder og kæbeknogle, hvilket gør det muligt at opdage problemer tidligt, f.eks. i forbindelse med om stillingen af dine visdomstænder vil give dig problemer. Nogle af de ting, vi kan se på et røntgenbillede, er:

  • Karies (huller i tænderne), især mellem tænderne eller under gamle fyldninger.
  • Tandrodsbetændelse, som kan opstå, hvis en nerve i tanden dør.
  • Cyster eller tumorer, som ikke altid giver symptomer, men kan opdages tidligt med røntgen.
  • Tændernes udvikling og placering, især hos børn og unge, hvor vi vurderer tandfrembrud og behov for tandregulering.

Bitewings

En af de mest almindelige typer røntgenbilleder er bitewings. Billederne viser tænderne i over- og underkæben samtidig og anvendes primært til at opdage begyndende huller, især mellem tænderne. Bitewings er en del af de regelmæssige tandeftersyn, og gør det muligt at opdage problemer, før de udvikler sig til større behandlinger.

Hvad koster et røntgenbillede?

Prisen for et røntgenbillede afhænger af typen og omfanget af undersøgelsen. Hvis der er behov for mere omfattende billeder for til fulde at kunne vurdere din tandstilling og dine tænders tilstand, vil prisen ofte være lidt højere. Alt efter, hvilken sikringsgruppe, du er en del af, kan du få tilskud fra den offentlige sygesikring til røntgenbillederne. Hos Silketand følger vi de officielle takster og informerer dig altid om prisen, inden vi tager billederne.

Hvor ofte skal man have røntgen af tænderne?

Hyppigheden af røntgenundersøgelser afhænger af din tandhistorik og din nuværende mundsundhed. Vores tandlæger vurderer individuelt, hvor ofte du bør få taget røntgenbilleder, så du får den bedste forebyggende behandling.

Medlem af dinTANDLÆGE

Hvad betyder det for dig, at klinikken er medlem af dinTANDLÆGE:

Åbningstider

  • Mandag
    08:00 - 17:00
  • Tirsdag
    08:00 - 17:00
  • Onsdag
    08:00 - 17:00
  • Torsdag
    08:00 - 17:00
  • Fredag
    08:00 - 14:00

Telefontider
Mandag - torsdag: 08.15 - 15.00
Fredag: 08.15 - 13.00

Find os