Fejlstilling af tænder
Fejlstilling af tænder, kaldet malocclusion i fagsprog, er en almindelig tandproblematik, der kan være arveligt, men kan også opstå på grund af dårlige vaner eller ulykker. Der er mange forskellige former for fejlstilling af tænder, og hver type kræver en skræddersyet behandlingsplan.
Fejlstilling af tænder, kaldet malocclusion i fagsprog, er en almindelig tandproblematik, der kan være arveligt, men kan også opstå på grund af dårlige vaner eller ulykker. Fejlstilling af tænder kan have indflydelse på både udseendet af dit smil og på tændernes funktion i forhold til tygning, bid og tale.
Hos Silketand i Silkeborg tilbyder vi professionel behandling af nogle af de forskellige typer fejlstillinger, så du kan få den bedste tandpleje og et funktionelt smil.
Typer af fejlstilling
Der er mange forskellige former for fejlstilling af tænder, og hver type kræver en skræddersyet behandlingsplan. Nogle af de mest almindelige fejlstillinger er:
Dybt bid
Et dybt bid opstår, når de øverste fortænder dækker de nederste tænder for meget, når munden er lukket. Der kan føre til slid på tænderne, problemer med tygning og smerter i kæben. Behandlingen kan være tandregulering, der kan justere kæben og tænderne for at sikre et mindre dybt bid.
Krydsbid
Et krydsbid sker, når de øverste tænder bider ind på indersiden af de nederste tænder, og kan ske på en eller begge sider. Det kan forårsage asymmetri i ansigtet og belastning på kæben, hvilket kan føre til smerter. Behandling af krydsbid indebærer ofte bøjle, der kan rette tænderne og korrigere kæbens position.
Mellemrum mellem fortænderne
Nogle mennesker har et større mellemrum mellem deres fortænder, hvilket kan påvirke både udseendet og funktionen af biddet. Det kan behandles med tandregulering, LiteWire eller i nogle tilfælde tandkroner eller broer for at lukke mellemrummene og forbedre både funktion og udseende.
Overbid
Et overbid opstår, når de øverste fortænder stikker ud over de nederste tænder, og der er et hult mellemrum mellem tænderne i over- og undermunden. Overbid behandles ofte med tandregulering eller kirurgi, afhængig af graden.
Pladsmangel
Pladsmangel er en fejlstilling, hvor der ikke er nok plads til tænderne i munden. Det kan føre til, at tænderne bliver skæve eller overlapper hinanden for at kompensere. Behandlingen kan indebære brug af tandregulering, hvor tænderne gradvist flyttes til den ønskede position, eller i visse tilfælde fjernelse af tænder for at skabe plads til de resterende.
Saksbid
Saksbid opstår, når de øverste tænder bider udenfor de nederste tænder. Det kan give problemer med tygning og forårsage forkert slid. Behandling sker ofte med tandregulering.
Skæve fortænder
Skæve fortænder er en almindelig fejlstilling, hvor fortænderne ikke er i en lige linje. Det kan både være et kosmetisk problem, men kan også påvirke tyggefunktionen. Tandregulering er ofte den bedste løsning for at rette skæve fortænder, uanset om der er tale om tandbøjle eller usynlige skinner.
Tandmangel
Tandmangel, hvor én eller flere tænder mangler. Behandlingen kan omfatte tandimplantater eller broer for at erstatte de manglende tænder, samt tandregulering for at rette op på eventuelle skævheder, der er opstået som følge af tandmanglen.
Underbid
Underbid opstår, når underkæben er længere fremme end overkæben, så de nederste fortænder bider ud foran de øverste tænder. Det kan føre til problemer med tygning, tale og ansigtssymmetri. Behandlingen af underbid kan variere fra tandregulering til kirurgisk indgreb, afhængigt af fejlstillingens sværhedsgrad.
Åbent bid
Et åbent bid opstår, når der er et mellemrum mellem de øverste og nederste tænder, når munden er lukket. Det kan forårsage problemer med tygning og tale. Behandlingen kan indebære tandregulering for at rette tænderne, samt mulige justeringer af kæben.
Typer af fejlstilling
Hos Silketand i Silkeborg har vi erfarne tandlæger, der kan hjælpe dig med at rette nogle af fejlstillingerne af tænderne på en skånsom og effektiv måde. Vi tilbyder flere behandlingsmuligheder, som:
- Tandregulering: Traditionelle bøjler og nye alternativer som LiteWire kan være effektive til at rette tænderne.
- Tandimplantater & broer: Hvis tandmangel er en del af problemet, tilbyder vi også tandimplantater og broer for at genskabe funktion og et flot smil.
Vores tandlæger vil altid lave en grundig vurdering af dine tænder og kæbe, før vi anbefaler den bedste behandlingsmulighed. Vi tager udgangspunkt i dine behov og ønsker og tilbyder løsninger, der er tilpasset din situation. Ved komplicerede stilling af tænder og kæber, vil vi henvise dig til specialtandlæge.
Kontakt os hos Silketand i dag og få hjælp til at rette op på dine tænder, så du kan få et sundt, funktionelt og smukt smil.